Joha – et bæredygtigt brand med fokus på kvalitet og dyrevelfærd

Bæredygtighed i fokus
Bæredygtighed er uundgåeligt noget, vi alle sammen kommer til at forholde os til i fremtiden. På en ene eller den anden måde. Med både forårets europaparlamentsvalg og folketingsvalg, har danskerne for alvor slået fast, at de ønsker politisk handling i en bæredygtig retning. I modeindustrien tænker man også bæredygtigt, og miljørigtigt tøj fylder mere og mere på hylderne. Hos Teenstyle forhandler vi blandt andet undertøj og nattøj i miljørigtige uldblandinger og økologisk bomuld fra danske Joha.

Joha lægger stor vægt på miljøvenlig produktion, og var en af de første danske virksomheder, der blev godkendt til at benytte EU’s miljømærke på deres undertøj og nattøj. EU’s miljømærke sikrer blandt andet, at der er brugt minimalt med kemikalier både før og efter produktion – og i det hele taget at produktionsprocessen er foregået på en måde, der er skånsom for miljøet. Joha er kendt som en af Skandinaviens største producenter af undertøj og nattøj til børn, men Joha producerer også bæredygtigt tøj til tweens, teens og voksne. Johas svanemærkede kollektion SAY SO er specielt udviklet til teens og tweens. Kollektionen tæller både undertøj, nattøj og fritidstøj i økologisk bomuld. Find SAY SO hos Teenstyle her.

Joha er Woolmark-certificeret

Størstedelen af Johas bæredygtige undertøj og nattøj er Woolmark-certificeret. Woolmark-mærket kommer fra The Woolmark Company, der er med til at sætte strenge krav til produktionen af bæredygtige tekstiler gennem hele forsyningskæden. De tekstiler Joha bruger, er derfor både i en høj og bæredygtig kvalitet – og den uld de bruger, stammer fra får, der bliver behandlet godt.

Dyrevelfærd

Senest har Joha modtaget ”Animal Welfare” certifikatet, der betyder, at dyrene som Joha får deres uld fra, har det godt. Fårene har fri adgang til rent vand, behagelæge omgivelser med mulighed for at hvile sig og for at søge ly, og så har de godt selskab af andre får. Eventuelle sygdomme hos dyrene forebygges og behandles også.

Inderst inde

Det betyder især noget, hvad vi gemmer under modetøjet og hvad vi sover i om natten. Undertøj og nattøj er nemlig i tæt kontakt med vores hud. Derfor er det også vigtigt, at tøjet er i en god kvalitet og ikke irriterer hverken krop eller hud. Tøj fra Joha og SAY SO har gode pasformer og føles blødt og behageligt mod huden. Ulden hjælper nemlig også med at regulere temperaturen. Den luner og isolerer, når din tween eller teen har det er koldt. Og når det er varmt, hjælper ulden varme og fugt med at fordampe. På samme tid er tøjet bæredygtigt. Så trækker din tween eller teen i undertøj eller nattøj fra Joha eller SAY SO, er han eller hun i helt trygge hænder.

Skrevet af Nina Pehn d. 08-07-2019 i Bæredygtighed, Brands