Vinterjakker: deres egenskaber og funktionalitet

vinterjakke, funktioner, egenskaber, vandsøjletryk, vindtæt, åndbar, parka, uld, polyester

Sms’en er lige kommet, endelig, pakken med vinterjakken i. Men hey, hvad er nu det for noget, endnu flere hangtags at bladre igennem. Flere og flere produkter har anerkendte mærker, der hænger så fint ned langs tøjet, så det er det, der springer i øjnene på en, når pakken fra posthuset bliver åbnet. Typisk er det kort beskrevet med et slogan, at bæredygtighed er i fokus, og eventuelt med få stikord. Men hvad betyder det egentlig alt det her? Vi guider dig nu igennem de forskellige udtryk, du kan finde på dit produkt. Så du forhåbenligt kan blive klogere på dit køb af jakker.

Bæredygtighed i fokus

Bionic-finish eco: Kort fortalt, betyder dette mærke, at produktet er behandlet med en miljøvenlig imprægnering. Som du nok allerede godt vidste. Men denne behandling er med til at sikre, at de nye købte jakker er smuds- og vandafvisende. Produktet har en høj åndbarhed og vil kunne tørre hurtigt, lidt lige som sportstøj. Når din jakke skal vaskes, kan det være en fordel at stryge den efter maskinevask, da alle de nævnte egenskaber vil blive aktiveret igen. Imprægneringen her er som sagt miljøvenlig, da den er fluorstoffer fri. Stofferne kan være skadeligt for miljøet, da de nedbrydes meget langsomt.

Oeko-tex: Når du genkender dette mærke vil der ofte stå standard 100 by oeko-tex. Det er et flueben for, at produktet er blevet testet for mere end 300 forskellige sundhedsskadelige kemikalier. Det fremhæver, at produktet har været igennem en bæredygtig produktion, som ikke er skadeligt for vores helbred eller sundhed. Du finder oeko-tex mærket mange steder, ikke bare i overtøj, men også i en t-shirt, sweatshirt etc. Dette mærke er både godt for dig, men også godt for en mere miljøvenlig produktion.

BCI: Mærket her, finder du, når du køber bomuldsprodukter. Det står for Better Cotton Initiative, som navnet allerede fortæller, er det bedre bomuld, altså mere miljøvenligt. Det er et program, hvor bomuldsdyrkerne bliver trænet i at dyrke bomuld. Bruge mindre vand, og planlægge høsten for at udnytte det hele bedst muligt. Både for de mennesker, der står for produktionen, men også sådan det bliver bedre for miljøet på længere sigt. Lige nu er 30% af alt bomuld, bedre bomuld. Så du kan med fordel kigge efter dette mærke.

Funktionalitet af outdoor produkter

Vandsøjletryk

Vandsøjletryk er et begreb, der ofte bruges til outdoor tøj og tilbehør. Det gør, at du som forbruger kan aflæse om dit tøj er vandtæt. Altså hvor meget vand der skal til, før at vandet trænger igennem tøjet. Det bliver målt i mm, som bliver testet på et kvadratcentimeter stof. Tallet du finder på vores hjemmeside, og i og på tøjet, vil være det tal, der er gældende, når tøjet er ubrugt. Da det med tiden vil blive mere slidt, og derfor kan det ikke undgås, at vandsøjletrykket vil falde. Hvis din jakke eller andet overtøj tillader det, kan du imprægnerer det igen.

Her er et oversigt over, hvad de forskellige tal betyder: (dette er vejledende)

  • 0-2000 mm: Så er dit produkt vandafvisende – det vil kunne klare mindre byger.
  • 3000 mm: Lettere vandtæt – vil ikke kunne klare længevarende regn, men til og fra skole og en lille gåtur vil være passende.
  • 5000 mm: Vandtæt – både ved kraftige byger og let regn i længere perioder. Her kan du gå og cykle længere ture, samt være udenfor i længere tid uden at blive våd.
  • 8000 mm: Meget vandtæt – med dette tal stående i hangtagget vil du kunne tage på lejrtur i hel weekend, og ofte er det kravet til børnehavebørn
  • over 10.000 mm: Ekstrem vandtæt – kan benyttes til vandreferier og kraftig regn i langtid.

Noget der skal tages med i overvejelserne er også, hvad du f.eks. skal bruge din jakke til. Hvis det er til og fra skole, hvor der ofte bæres en rygsæk, eller I bor ved kysten, hvor det blæser meget. Så har det en betydning for vandsøjletrykket. Derfor kan det være en fordel at gå efter et højere vandsøjletryk, eller købe en spray med imprægnering, som kan bruges de steder, hvor jakken bliver rørt af en taske.

Åndbarhed og vindtæt

Åndbarhed: Er en vigtig faktor, når der kigges på jakker, eller børn og teens som er aktive på cykel eller løber rundt. Bærer du en jakke med en høj åndbarhed, vil du ikke føle dig indelukket, eller føle at du sveder. Åndbarhed måles også som vandsøjletryk, men her måles det i g/m/24h. Mængden af gram fugt, der kan trænge igennem på en m2 stof i løbet af 24 timer. Ofte når overtøj er vandtætte, er de knap så åndbare, men langt det meste overtøj har tilføjet mange små huller, så sveden kan komme ud, uden at vandet skulle kunne komme ind.

Her er et oversigt over, hvad de forskellige tal betyder: (dette er vejledende)

  • 1000 g/m2/24h: Lav åndbarhed – her er det ofte softshell jakker, der bruges til lav aktivitet, som gåture og en lille cykeltur.
  • 2000 g/m2/24h: Middel åndbarhed – findes ofte i regntøj, der bruges til middel aktivitet, såsom løbe rundt i skolen, cykelture, leg.
  • 5000 g/m2/24h: Høj åndbarhed – findes ofte i børne+teens vinterjakker og flyvedragter. Det benyttes til høj aktivitet, hvor tøjet stadig er behageligt at have på, det kan være fodbold i skolen, lejrtur, lange gåture etc.

Vindtæt: Det er en faktor, som mange måske springer lidt over. Men det kan være relevant, da det ofte blæser meget i Danmark specielt ved kysterne. Vindtæt måles ofte, om den er vindtæt eller ej. Står der derfor på din jakke, at den er vindtæt, kan du være sikker på, at overtøjet er velegnet i Danmark. En tommelfingerregel for om den vil være vindtæt er: 25mm/sek.

3-lags princippet:

Vil du være sikker på, at din teenager eller dig selv ikke fryser, når I er udendørs, er det nemt at gå efter 3-lags princippet. Det kan for mange, specielt teens virke til at man er meget praktisk klædt på og ikke særlig smart. Her kan vi måske guide dig til at være varm og være smart 🙂 Undgå bomuld i de 3 lag, da det har en tildens til at suge rigtig meget, så den vil hurtigt have sved og vand i sig. Det bliver derfor hurtigt tungt, vådt og koldt – som er en rigtig træls situation at begynde eller slutte dagen på.

De forskellige lag

  1. lag er det lag tættest til kroppen, det skal være svedtransporterende, så det ikke føles indelukket, og du kan komme af med dit sved. Det vil gøre dig varm og tør på det inderste lag. Ofte er det undertøj eller toppe, der er lavet af polyester eller uld. Der har vi mange flotte varianter fra Teenstyle.dk både fra Rosemunde men også Joha, som vil være helt perfekt til det inderste lag.
  2. lag er det midterste lag, som vil isolere din krop. Det vil sige, det er modtagelige overfor sved og vand, men som tager det væk fra undertøjet, og videre væk fra kroppen. Dette lag vil sørge for, at du forbliver varm. Her vil tøj af uld eller fleece være det perfekte valg til lag nummer 2. Om du vælger strik eller t-shirt kan variere, alt efter hvor koldt det er, hvor meget aktivitet, du skal lave etc. Fleece er hurtig tørrende, fylder ikke så meget, hvor der både findes fede veste og langærmet i fleece. Vælger du derimod uld varmer det mere, og der findes et hav af forskellige muligheder af uld. Som ser lidt mere smart ud.
  3. lag. Det er laget som skal holde, alt det vi lige har snakket om, vind og vand ude og holde en fornuftig åndbarhed. Det er typisk en jakke. Her har vejret og aktiviteten en stor betydning. Ønsker du en praktisk jakke, grundet af den høje aktivitet og dårligt vejr? Kan vi anbefale parka- eller softshelljakken, høj vandsøjletryk, åndbarhed og er vandtæt. Er du mere til, at jakken skal være en, du bedst kan lide, kan vi anbefale nylon eller polyester som yderstof, som ofte gør dem vandafvisende eller vandtætte med høj åndbarhed. Har du bomuld, plys eller uld vil det ikke være særlig vandtæt, og ikke særlig praktisk, men hey det ser godt ud, også må man tage den fine jakke på, når det ikke regner.

Det var det, håber I kan bruge noget af det, og tage det med i jeres overvejelser, når I skal købe jeres næste jakke. Er der sprøgsmål er I velkommen til at kontakte os på mail, så vil vi hjælpe jer, så godt, som vi kan.

Skrevet af umame d. 12-10-2020 i Tøj & mode