Stress! Hvordan kommer jeg nogensinde videre?

Kender du det, at der ikke er nok timer i døgnet? At du gerne vil nå alting, og helst det hele på en gang? At du vil være noget for alle hele tiden? Og ikke mindst, at du har svært ved at sige nej? Du er ikke den eneste, der har det sådan. Faktisk langt fra. Størstedelen af den danske befolkning kender til at være stresset. Desværre ender nogen lidt længere ud, end bare at være i fasen at “føle sig stresset”.

Du har nok hørt om folk med stress, måske kender du en, eller måske har du endda selv haft stress. Stress rammer mange forskellige mennesker, og af mange forskellige grunde. Og lige så mange forskellige typer af mennesker, det rammer, lige så mange forskellige måder udspiller det sig på. Disse symptomer vil ofte udspille sig, hos en stressramt; Voldsom hjertebanken, træthed og angst. De fleste som rammes af stress, mister motivationen og lukker sig mere og mere ind i sig selv – og trækker sig ofte fra fællesskabet.

Hvad er stress?

Stress kan for mange være lidt svært at forholde sig til. De fleste kender til at føle sig stresset. Det er en fase, som du “går” ind i, hvis du føler dig presset – ofte i forhold til tidspres. Når det så er indhentet, det der skulle nås, kommer du tilbage til “normal” fasen. Det gør, at mange vil tænke, at det foregår på samme måde, hvis du rammes af stress. Sådan er det desværre ikke. Den bedste måde at forklare det på er, at man som stressramt sidder fast i den stressede fase. Lige meget hvad du gør, vil du føle sig fanget i den stressede fase.

Prøv at forestille dig, at din krop hele tiden kører på de sidste kræfter. Du føler dig konstant træt og udmattet, men du kan heller aldrig rigtig slappe af, når du sover.

Der findes en kortvarig stress og en længerevarende stress. Den kortvarige stress, er den stress du oplever, når du føler dig stresset. Den fase kan være hensigtsmæssig og præstationsfremmende – den første time du befinder dig i den. Dog vil den være skadende i længere tid. Du vil konstant føle, at du skal præstere det bedste af det bedste. Du sætter krav til dig selv, om konstant at være den bedste udgave af dig selv, og aldrig træde ved siden af. På den måde vil du miste et fysisk og psykisk overskud.

Er jeg så ramt af en sygdom?

De senere år er der kommet en større udbredelse af stress. Flere og flere unge bliver ramt af stress. Det har gjort, at flere psykologer og forskere har undersøgt stress og mener, at det kan ses som en folkesygdom. Det kan dog diskuteres. En stressramt kan føle sig syg, da symptomerne kan minde om dem, vi kender fra det almindelige fysiske sygdomme; hovedpine, hjertebanken, svedeture, svimmelhed og træthed. Men det er ikke som sådan en sygdom, nærmere en belastningstilstand – ubalance i kroppens tilstand. Stress kan dog føre til sygdomme, hvis det ikke bearbejdes i tide.

Hvorfor reagerer min krop sådan her?

Når du har stress, vil du ofte føle en adfærdsændring. Ligesom adfærdsændringen, vil der også opstå voldsom udmattelse. Det kommer af, at du i stressede situationer skruer fuldt op for kroppens alarmberedskab. Kroppen frigiver adrenalin. Adrenalin påvirker blodkredsløbet – og det får blodtrykket og hjertefrekvensen til at stige.

Kroppen reagerer sådan, fordi hjernen opfatter signalerne som om, der er fare på færde. Altså sætter den kroppen op, så den er klar til kamp eller flugt.

Zoner

Stress kan ses i 3 zoner; Grøn, gul og rød. Det er de zoner, stressniveauet vurderes på.

Den grønne zone:

Er den zone, du kommer i, når du føler dig stresset, eller i et begyndende stressforløb. Her vil du føle, at du har travlt, og der vil være udfordringer. Dog har du også muligheden for at trække dig tilbage fra stress og jag og få en pause.

Den gule zone:

Er den zone, hvor du vil føle en ekstra travlhed og kan have problemer med at få at alle ender til at passe sammen. Her vil større opgaver føles uoverskuelige, og du vil opleve en begyndende ubehag i kroppen, og få flere af de tidligere nævnte symptomer.
Når du befinder dig i den gule zone, bør du begynde at søge hjælp, for ikke at få varige mén. I den gule zone er det ikke nødvendigvis en sygemelding, som vil være løsningen, da dit arbejde kan være det, som får dig motiveret til at komme afsted om morgenen. I stedet bør du overveje, ting i din fritid, du kan skære fra – eller gøre på en anden måde. En løsning i hjemmet kan være, at du uddelegere de huslige pligter. Ikke mindst er det i hvert fald her en løsning at snakke højt om det, hvis du synes, du mister overblikket.

Den røde zone:

Nu skal du opsøge professionel hjælp. Når du til den røde zone, vil du opleve at selv helt små opgaver kan være uoverkommelige – det kan være alt fra at lave lektier til at stå op om morgenen og at spise. I den røde zone vil hjernen opleve for mange krav i forhold til mængden af ressourcer og kroppens ydeevne. Det vil få hele systemet til at gå i stå – og man vil opleve stort fald i motivationen. Her er det nødvendigt, at få lagt et fast skema for dagen helt ned i de små detaljer. Du skal helst påtage dig så få opgaver i hjemmet som muligt; sidste nødløsning i den røde zone vil være en sygemelding fra enten job eller skole. Kroppens alarmberedskab kører her på højeste niveau, og kroppen vil føle, at den konstant er udsat for fare.

Trivselsskalaen

Stresszonerne kan inddeles i forskellige trin.

I den grønne zone vil du opleve 3 forskellige trin:

1. Du har det godt, og ikke nogle umiddelbare stresssymptomer.
2. Tingene fungerer, men du kan synes nogle store opgaver virker uoverkommelige – her vil du ofte opleve få symptomer
3. Du er stadig i balance, men kroppen begynder at give signaler om, at du måske burde tage en lille pause

Den gule zone vil du opleve:

1. De udfordrende perioder og større opgaver har sat spor. Her vil du få flere symptomer, og folk omkring dig, vil muligvis kunne begynde at mærke, at du er under pres.
2. Du har efterhånden haft en del tid med pres på, og du begynder at miste overskuddet. Du vil opleve mere mistrivsel, og at du hverken føler dig syg eller rask
3. I 3. trin i den gule zone vil du opleve en massiv overbelastning. Din krop har efterhånden opbrugt de eksisterende ressourcer. Tankerne kører rundt i hovedet på dig. Du har konstant større og større forventninger til dig selv, men udretter alligevel mindre og mindre. De mennesker du omgås, vil kunne mærke en adfærdsændring – som du ikke nødvendigvis selv er klar over.

Den røde zones eneste trin

1. Her vil du opleve alvorlig stress. Dine stresssymptomer er så markante, at alt virker uoverskueligt. Du føler dig træt i hele kroppen, og er konstant lettere irritabel eller sur. Du sover dårligt, og kan ikke overskue selv de mindste opgaver.

Kom helskinnet igennem

Motion

Motion er en fantastisk måde, at få kroppen til at slappe lidt af igen. Det lyder måske dumt, men når kroppen udskiller adrenalinen er det vigtigt, at det overskydende omdannes i hjernen. Det sker blandt andet, når du dyrker motion. Lav en rutine, så du kommer ud i frisk luft hver dag. Det kan være alt fra en tur ud til skraldespanden eller en lang gåtur.

Lyt

En god måde at slappe af på og få tankerne væk, er ved at lytte til enten lydbøger, podcast eller musik. Både lydbøger og podcast har mange forskellige genre, også her kan du lytte og få mere viden om stress og bearbejdning. Hvis ikke du ønsker at lære mere om stressen, men bare har brug for at lytte til noget, er det en god ide at finde et emne, som du synes er spændende – så er du sikker på, at din koncentration bliver på at lytte, og på den måde har du magten over dine tanker.

Professionel hjælp

Uanset hvor hårdt ramt du er af stressen, er det altid en god ide at snakke med nogen med professionelle hjælpemidler. De kan hjælpe dig med at håndtere svære situationer, og ikke mindst hjælpe med at give dig både troen på, at du kommer ud på den anden side, men også hjælpemidler til din familie og venner, så de også ved, hvordan de skal hjælpe dig.

Sig det højt, stå ved det

Den bedste måde at komme gennem alle kriser i livet, er ved at se dem i øjnene og acceptere, at det hele er lidt noget lort for tiden. Snak med dine nærmeste om det, men også fortæl din klasse eller arbejdsplads det, så de ved, hvorfor du måske har ændret dig, eller at din lunte er lidt kortere, end den plejer. Selvom du måske ikke synes, det er hverken nemt, eller at du har lyst til at sige det højt, skal du huske på, at de ikke kan læse dine tanker. Altså hjælper det både dem og dig, at du åbner op.

Der er aldrig noget pinligt eller forkert i at have det psykisk skidt. Mange rammes af psykiske problemer og lidelser mange gange og af forskellige årsager – så måske nogen har det som dig, og dit mod til at stå frem, giver måske også dem mod til at åbne op.

Farvel til sociale medier

Du kender nok til, at de sociale medier stjæler din tid. Og ikke mindst viser det perfekte liv. Derfor er det også en god løsning at give Instagram, Tiktok og snapchat en pause. Er du på de sociale medier, mindes du hele tiden om, at du ikke lever op til alle glansbillederne af det perfekte liv. En anden fordel er, at du vil opleve at døgnet måske får en time eller to mere. Du har lige pludselig tid til at lave alt det, du godt kan lide, men som du ikke før nåede, fordi de sociale medier stjal tiden.

Giv dig tid

Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at du giver dig selv tid. Der er ikke en facitliste for, hvornår stress er ovre. Lige så mange forskellige måder at opleve stress på, lige så mange forskellige måder er der til at bearbejde det igen. Derfor er det vigtigt, at du giver dig tid til at lytte til din krop, og lad dig selv være egoistisk – når ikke du har styr på at hjælpe dig selv, kan du heller ikke hjælpe andre. Uanset om det tager en måned eller et år, så er der intet, der haster. Find nogle løsninger med de mennesker du omgås i hverdagen, så du kommer ovenpå igen på den bedste måde.

Kilde: Psykiatrifonden.dk