Påklædning er en markør som camouflerer for undertrykkelse.

Hvad signalere min påklædning, kan den være kønsneutralt

Stilen skal være en afspejling af den sociale situation. Eksempelvis vil en skjorte til en jobsamtale kunne signalere seriøsitet og intellektualitet, hvorimod hvis du var iført joggingtøj ville det udtrykke ansvarsløshed eller uden situationsfornemmelse.

Den ubetinget kønsidentitet

Det er problematisk at pålægge kønsidentiteten en definition, da kønnet både kommer til udtryk gennem biologien og som en social konstruktion. Kønnet er ikke biologisk eller kulturelt determineret, men derimod en sammensmeltning af de to, da kønnet begriber en dynamisk selvrealisering. Naturligvis har både det biologiske køn, som du er født med, og den opdragelse, du får, betydning for den kønsidentitet, der udvikles. Det biologiske køn er defineret ud fra kroppens udformning, hvorimod det sociale køn skelnes som en social konstruktion.

Kønnet er biologisk betinget, da der eksisterer en legemlig forskel mellem kønnene, som er den konkrete faktor, der generelt adskiller mænd og kvinder. Kønsidentiteten er en stereotypisk betragtning, som på forhånd er bestemt af enten kulturen, samfundsnormerne, omgivelserne, socialisering, opdragelsen eller kønsforventningerne. Kønsidentiteten er underlagt samfundets opfattelse af, hvad der forbindes med, hvad der er feminint og maskulint. Vores forståelse af, hvad der er kvindeligt og mandeligt er ofte tillært enten bevidst eller ubevidst. Kønnet er derved en illusion, som samfundet gennem tiden har skabt.

Den fastmonteret kønsidentitet

Normen for kønsidentiteten har begravet sig dybt ind i vores underbevidsthed. Kønskarakteristiske adfærdsmønstre og genstande bliver inkluderet i den daglige tilværelse fra barnsben. Antageligt er der en direkte kobling mellem kønsidentiteten, og måden vi vælger at appellere os til andre, når vi vælger påklædningsgenstande. Mennesket har et basalt behov for at udtrykke sig gennem tøj og andre accessories for at markere deres personlighed.

Kønsidentiteten er en del af det større identitetsprojekt, og gennem beklædningsgenstande kan individet udtrykke sin personlige individualitet. Gennem det tøj vi bærer, kommer vi med forskellige udsagn. “Hvem vi er, hvilken position vi indtager inden for et socialt felt, hvilke grupper vi identificerer os med og modsvarende, hvilke vi afgrænser os fra.” Samtidig fortolker, vurderer og fordømmer vi andre på baggrund af deres køn, samt den tøjstil som individet bestemmer sig for at iføre sig. Stilen bliver antageligt skabt i forbindelse med alder, klasse, køn og uddannelsesinstitution. Da tøjet er forbundet med signaler omkring den individuelle status og de sociale tilhørsforhold. 

Stilskabelsen er evig afhængig af anerkendelse

Stil karakteriserer individets eller gruppers symbolske udtryk, da stilen kan benyttes som et redskab til at sende bestemte signaler. Værdier, normer, idealer, retningslinjer for hvilke pligter og privilegier, kønnet som et individuelt individ har er menneskeskabt. Omgivelserne, forestillinger, socialisering og opdragelse påvirker vores valg af påklædning. Identiteten markeres med tøjstilen, da du gennem din stil viser din personlige identifikation.

Stil handler især om identificering. Mennesket er enormt konformt, da deres stil oftest skal være anerkendt i den sociale relation, som individet vælger at interagere i. Anerkendelse af ens identitet og personlig stil er et gennemtrængende element. Det er baseret på, at mennesket ofte ønsker større samhørighed i bestemte grupper. Når vi mennesker vælger at høre til, skabes der et tilhørsforhold til det specifikke sted eller gruppe, som deraf skaber en social identitet. Det er nemlig følelsen af at tilhøre en gruppe, der får mennesket til at have en følelse af at være en del af en større sammenhæng, hvilket er en helt essentiel eksistensbetingelse. Dermed kan individet benytte tøjet til føle sig som en del af menigheden, men samtidigt kan individet adskille sig fra den gruppe. Identiteten får nemlig kulør i samspillet med andre.

Påklædning blot et redskab

Stilen benyttes som et redskab til at matche den sociale situation, som mennesket optræder i. Det kommer til udtryk, når vi skal på café, til fest eller i fitnesscenter, da du skal holde dig ajour med det fællesskab, som du skal være en del af. Stilen skal være en afspejling af den sociale situation. Eksempelvis vil en skjorte til en jobsamtale kunne signalere seriøsitet og intellektualitet, hvorimod hvis du var iført joggingtøj ville det udtrykke ansvarsløshed eller uden situationsfornemmelse.

Tøjet er et påklædningsredskab, som skal signalere en bestemt begivenhed. Tøjstilen er en skal eller et skjold, da det bevidste valg af tøjstilen kategoriseres som en iscenesættelse. Stilen kan dermed være en afspejling af en værdi, person, livstil eller norm. Normen i de fleste samfund er, at der bliver klædt på efter begivenheden, eksempelvis hvis du skal til et arrangement, er der en bestemt dresscode, og dermed stilles der krav til påklædningen.

Bukser som et maskulint symbol

Skønhedsidealerne inden for modeindustrien er ofte konstrueret af traditionsbundne kønsudtryk, da industrien fremstiller tøj, målrettet til mænd og kvinder. Det er med til at opdele kønsidentiteten, hvilket er baseret på gamle samfundsopfattelser. Der er sket en markant udvikling i kønsidentiteten, og der kan i større grad eksperimenteres på tværs af kønnene end hidtil. I det større perspektiv mangler der stadig rummelighed, i forhold til, at du kan iklæde dig tøj og accessories uafhængigt af køn. Modebranchen og medieplatformen er med til at skabe en fortolkning af kønsidentiteten. Hvis man betragter farver, smykker, skjorter, bukser, takser, nederdele, kjoler osv. eksisterer der stadig tøj til at målrette kønnene. Det skyldes den såkaldte industri, kombineret med de sociale medier.

Farverne har en stor indikation, da farverne er tæt bundet på kønnene. I samtiden er det hyppigere at både kvinder og mænd kan gå i traditionelle betragtede feminine eller maskuline farver. I dag forbinder man ofte farven lyserød som en særligt feminin farve, men faktisk er det en relativt ny opfindelse. Op gennem historien har lyserød midlertidigt været identificeret som en maskulin farve, da den mere nobel version af rød symboliserede krig og styrke. Farven var dedikeret til mændene helt frem til 1950, men i dag er farven knyttet tæt ind på den kvindelige kønsidentitet.

Tilligemed er der mange skjulte symboler i beklædningsgenstande, som eksempelvis bukserne; den såkaldte Coco Chanel var en af de mest indflydelsesrige personer i modebranchen. Hun vakte opsigt og takket være hende, kunne kvinder begynde at gå i bukser. Til og med 1950’erne var normen, at kvinder var iført kjole. Dog ændrede tiden sig, og kvinder begyndte at gå i bukser. Det vakte stor forargelse, og den slags påklædning for en kvinde var uhørt og uklædeligt.

Det var ligeledes omtrent det tidspunkt, hvor mode gav lejlighed til at udtrykke sig. Kvinderne havde ikke de samme muligheder i henseende til det dengang patriarkalske samfund. Bukserne i den vestlige kultur var et symbol på maskulint beklædning, men i århundrede gik en rigtig mand med skørt i Europa. Af praktiske årsager blev mænd nødsaget til at gå med bukser, og moden ændrede sig. Kjolen blev anvendt i takt med udviklingen, som et symbol på kvindekønnet i den vestlige verden. I en overført betydning er og bliver bestemte beklædningsgenstande associeret med kønsidentiteten.

Moden i dag

Moden er dog blevet betydeligt mere kønsneutral. Det handler i bund og grund om det enkeltes individuelle mening om et bestemt stykke tøj. Alligevel forbindes en kjole stadigvæk som et kvinde-tøjstykke, hvilket skyldes samfundets urokkelige indrettede normer. Det er vigtigt at understrege at forskellen på påklædning ikke burde være styret af det biologiske køn, men hvem man er som person. Heldigvis begyndte de berømte tøjdesignere i starten af 1900-tallet, at stille spørgsmålstegn ved den forældede filosofi om kvinde- og mandetøj. Og det skabte mere diversitet. Det er dog stadig et faktum, at kønsidentiteten er solidt forankret i vores opfattelse, når det kommer til mode og påklædning.  

Skrevet af Amanda Kristine Jensen d. 06-02-2020 i Tøj & mode, Tweens og teens