Kvantitet vs kvalitet

For jeg noget ud af at vælge kvalitet frem for kvantitet i mode branchen

I disse miljøbevidste tider er der kommet mere fokus på, at der skal købes mindre. Men det kan være lettere sagt end gjort. Én ting vi kan gøre, hvis det er svært at ligge kreditkortet fra sig, er at købe kvalitetstøj. Køber vi tøj af god kvalitet, kan det holde meget længere. På den måde kan vi sørge for at tøjet har den længst mulige levetid. Vi kan dog fortsat skifte tøjet ud, hvis du har gået med den samme trøje i 5 år og er ved at være lidt træt af det. I dette tilfælde er det jo fedt for den næste ejer af tøjet, at det stadig vil være i god stand.
Ved at købe tøj i god kvalitet, er det nemlig også muligt, at sælge eller give det videre. Vi har set det meget tydeligt de seneste par år, hvordan mode fra de seneste årtier går igen. Det er generelt velkendt for de fleste, særligt dem som går lidt op i mode, at stort set alle trends går igen på et eller andet tidspunkt.

Genbrug

I Danmark går en stor del af befolkningen op i, hvad de har på, det gør 99% nok på den ene eller anden måde. Det betyder, at vi køber rigtig meget tøj.
Der er ved at komme en tendens, hvor vi køber brugt tøj. Det er ikke alle, der er til konventionelle genbrugsbutikker, men der er nu kommet alternativer. Vi køber og sælger brugt tøj på nettet og diverse apps. Der er også opstået de såkaldte indendørs loppemarkeder, som er genbrugsbutikker hvor private kan sælge deres ting i en lejet stand. Indendøres loppemarkeder rammer en større målgruppe, end de konventionelle genbrugsbutikker gør.
Det faktum at genbrug er blevet så populært, giver blot endnu en rigtig god grund til at købe tøj i god kvalitet. For hvis du bliver træt af dit tøj, kan du forære det væk eller sælge det, velvidende om at det har mange gode år tilbage.
Der er også gode muligheder for at købe genbrugstøj til fornuftige penge, som har et helt andet kvalitets niveau, end det tøj der bliver lavet idag. Det skyldes, at der før i tiden blev syet meget mere tøj hos skræddere.

Masseproduceret tøj

Fordi at tøj er masseproduceret, betyder det ikke at det er i dårlig kvalitet. Stort set alle mærker vi kender idag, laver masseproducerede kollektioner. Mange af de helt store laver også skræddersyede.
Det er ikke et tegn på, at der vil spares penge, når man masseproducere. Det er simpelthen fordi, at så mange som muligt skal have mulighed for at gå i det.
Det er billigere at producere meget af det samme. Når prisen bliver lavere, har flere mulighed for at købe tøjet, og de dyrere mærker kan udvide deres målgruppe.

Forskel på masseproduceret tøj

Der vil være en forskel på, om man køber masseproduceret tøj fra det ene eller andet mærke. De fleste har en fornemmelse af, hvad der er god kvalitet, og hvad der ikke er. Men prisen er også ofte en god indikator. Gives der 100 kr. mere for en t-shirt, vil det formentlig også kunne ses på kvaliteten. Nogle tror, at man bare betaler for mærket, når man køber dyrt tøj. Sådan kan det også være i nogle tilfælde, men langt de fleste dyre mærker lever også op til de forventninger, forbrugerne har til deres tøj. Selvfølgelig forventes der, at det er bedre kvalitet, når vi giver flere penge for det. Er det ikke det, så får mærkerne kunderne på nakken, og de sælger ikke lige så meget. Kan de ikke sælge deres produkter, tjener de ikke penge til at holde deres forretning kørende. Derfor er det et must for dem, at deres kunder får hvad de betaler for, hvilket er god kvalitet og gode designs.

Skrevet af Anna-Sofie Dall Johansen d. 20-03-2020 i Tøj & mode