Kroppen under forandring

Er det okay min krop ser sådan her ud

Ungdomsperioden

Ungdomstiden er en overgangsperiode fra barn til voksen. I denne periode sker der fysiske, mentale og følelsesmæssige ændringer, da hjernen er under ombygning. Der sker simpelthen en udvikling i de kognitive evner, da der opstår en masse nye forbindelser, og dermed udvikles bevidstheden, karakteregenskaberne og selvopfattelsen. Hjernen påvirkes af mange faktorer, men en af de mere dominerende årsager, er hormonerne. Dette interval i ungdomstiden betegnes som puberteten, og er en tid med mange forandringer og udfordringer, som skyldes de hormonelle ændringer. Disse forbindelser er med til at skabe det videre fundament for individualiteten og personlighedstrækkene.

Puberteten er en livsfase, som starter fra omkring 10-12-årsalderen og slutter i 18-20-årsalderen. Der er stor variation mellem, hvornår et barn går i puberteten. Ofte er det genetisk bestemt. En pige går i gennemsnit i puberteten i 10-årsalderen, mens drenge ofte går i puberteten i 12-årsalderen. Puberteten startes af hormonsignaler fra hjernen, som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet. De agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler i at udføre bestemte opgaver.

Pubertet henviser til den proces af fysiske forandringer, hvor væksten accelererer og der forekommer en ændring af funktionaliteten i hjerne. Der begynder at ske fysiske forandringer i kroppen, som ofte resultere i, at man revurderer sin kropsopfattelse. I puberteten sigter man ofte efter at opnå samfundsidealerne. Det betyder således at mange unge er bange for at skille sig ud og være anderledes, da det er en tid, hvor der er en evig søgen efter samhørighed og anerkendelse. Grunden til denne samhørighedsfølelses er, at unge oftere reflekterer sig i hinanden.

Pubertetens dominerende temaer

Den tidsperiode som vi befinder os i, betegnes som det senmoderne samfund. Det senmoderne samfund er en periode inden for det moderne, der karakteriseres ved en enorm forandringshastighed. Det betyder at alt er under uafbrudt forandring, som gør det vanskeligere at overføre tidligere traditionelle normer og værdier. Eksempelvis i det mere traditionelle samfund blev det enkelte individs handlingsmuligheder og forståelse af verden styret af fælles traditioner, normer, værdier og autoriteter. Det var med til at danne den enkeltes identitet, da man som regel fulgte i forældrenes fodspor, men det er ikke tilfældet længere.

Der er sket en markant forbedring af teknologien og kommunikationsmidler i forbindelse med globaliseringen. Der er således også sket en forøgelse af informationsniveauet, især blandt unge. Det er nemmere at indhente viden og informationer, hvilket gør det til en svær kombination at overføre tidligere traditionelle normer og værdier. Samtidigt med den ekstreme forandringshastighed. Denne forandringshastighed afspejler sig i de unges opfattelse af verden i dag. Da det er muligt for individet selv at vælge sin uddannelse, sit arbejde, sin familieform, sin livsstil, sine venner, sit værelse og sit tøj.

De unge er selv hersker over, hvordan livet skal forme sig, og dermed er der et stort pres på de unge i dag. De har utallige muligheder, men kravene begrænser disse muligheder – derfor lever vi i et paradoksalt samfund. Det kan ses i at de unge er bange for at skille sig ud fra mængden, men alligevel gælder det om at være anderledes og danne sin egen individuelle identitet. Det er der god mulighed for at gøre gennem tøj og personlig stil. Fordi der både sættes trends af i teenage-fællesskabet som gruppe, som gør det lettere at passe ind, hvis man har de essentielle tøjdele, som er på mode. Samtidigt er det også blevet let i den senmoderne teenage-kultur, at blive accepteret for en individuel stil. Derfor er der rigtig mange unge, som udtrykker den individualitet i identiteten, som de stræber efter gennem deres påklædning.

Teenager påvirkes af samfundets massive krav om at kunne træffe individuelle til- og fravalg. De konfronteres konstant med forventninger om at kunne formulere begrundelser for deres valg. Alt hvad de unge foretager sig – både de bevidste og ubevidste valg – skal stemmeoverens med deres egen individuelle identitetsfortælling om, ”hvem er jeg?”. Altså det man spiser, den måde man træner på, den musik man lytter til, sin personlige stil, de politiske holdninger man vælger at have, de venner og sociale fællesskaber som man deltager i, det liv man fører på de sociale medier og mængden af den kulturelle, økonomiske og sociale kapital man har.

Ofte sker der identitetsforvirring, hvis den identitet opfattelse som man identificerer sig med ikke stemmer overens med andres opfattelse af den. Derfor er der en del emner, som dominerer i puberteten, såsom kropsopfattelse, løsrivelsen fra forældre, refleksivitet og eksperimenter. De temaer som drejer sig om kroppen og selvbilledet, kan være vanskelige grundet, at der skal være balance mellem ens egen opfattelse og andres opfattelse. I takt med at kroppen ændrer sig, begynder unge at identificere sig med hinanden. De unge genspejler sig i deres omgivelser både i det virkelige og virtuelle liv. De sammenligner sig ofte med hinanden, deres kroppe, væremåde, udstråling og intellektualitet. Det er en konkurrence om enten at være den smukkeste eller klogeste.

Løsrivelse

Et andet sårbart punkt i pubertetstiden er de modstridende følelser, der kan være overvældene at abstrahere fra. Det ene øjeblik er der et ønske om at slippe fra ansvar for de fremtidige problemstillinger, og i næste øjeblik et ønske om frigørelse og selvstændighed fra forældrene. Pubertet handler grundlæggende om løsrivelse fra forældrene og læring i at begå sig i den voksne tilværelse. I den forbindelse opstår der ændringer i idoliseringen, og dermed sker der et skift i, hvem man gider at lytte til. Det betyder også, at teenagere er mere tilbøjelig til at være lydhøre over for kammeraterne end forældrene.

De unge befinder sig ofte i en gråzone, hvor de rent intuitivt udfordre autoriteter samt moralen i samfundet. Der vil derfor også være tilfælde hvor unge udsætter sig selv for risiko ved at eksperimentere med deres egen selvdisciplin. Den unge er på en rejse mod den voksne tilværelse, derfor er unge tilbøjelig til at udforske og krydse grænser. De unge skal finde ud af, hvem de er, hvilken identitet de har og samtidigt udvikle den seksuelle identitet. I puberteten udvikles der bedre evner til abstrakt tænkning. Ofte begynder man at få forskellige interesser for for eksempel politik, sport eller litteratur. Heraf vil ens interesser og sociale relationer have en medindflydelse på ens identitetsprojekt.

Det er normalt, at man bliver bedre til at udtrykke sig, og man genforhandler ofte reglerne hjemme. Puberteten er er en proces, hvor den unge bliver mere og mere uafhængig. Teenageren vil ikke længere have det basale behov, at forældrene behøver at pakke dem ind i bobleplast. Dette er også en proces forældrene skal igennem, at de ikke kan kontrollere deres børn, men at de derimod skal guide dem på rette vej.

Identitetsdannelsen er dynamisk

Identiteten er et projekt, som er formbart og i evig udvikling. Det betyder at man er tvunget til at bedrive konstant identitetsarbejde livet igennem, fordi identitetsdannelsen aldrig afsluttes, men hele tiden skabes og forandres i samspillet mellem det enkelte individ og samfundet. Det som kendetegner individets identitetsdannelse, er, at det er blevet til en valg­biografi. Børn og unge har en frisættelse i forbindelse med deres identitet, og den konstante refleksivitet kan medføre stress, angst og dårlig selvtillid.

I dag er der en stigende tendens til at teenagere er bundet af likes, høje karakterer, en veltrænet krop og altid at være online. Det virtuelle univers bevirker til, at unge har en større mulighed for at spejle sig i hinanden. Det kan både have en positiv, men samtidigt en negativ effekt. Det det kan betyde at denne spejling er allestedsnærværende, fordi man ikke kan ”holde pause” fra det virtuelle fællesskab. Der er mange nye ting at forholde sig til for en teenager i dag. Så selvom puberteten altid har været en hård tid at gennemgå, er den måske blevet endnu sværere.

Mange ting i samfundet, og specielt den verden unge vokser op i, forandres hastigt, og derfor kan det være svært både at forholde sig til de ændringer der sker i kroppen, og dem der sker udenfor en selv. Det er også svært for forældre at forholde sig til en teenager i puberteten. Forstå alle de ting som er anderledes for en teenager i det senmoderne samfund. Derfor er det vigtigt, at guide teenageren gennem den svære periode, og at forstå deres ønsker, selvom de nogle gange udtrykker dem knapt så rationelt. Det er blot et symptom på alle de påvirkninger man udsættes for gennem puberteten. Kroppen og livets vilkår ændres. Derfor må den unge også ændre sig selv, og skabe den identitet, som vedkommende vil bringe med sig ind i voksenverdenen.

 

Skrevet af Amanda Kristine Jensen d. 13-11-2019 i Personlige indlæg, Tøj & mode, Tweens og teens