Inspireret af en indsat

Moden stammer fra fængslet

Mode opstår mange forskellige steder, i mange forskellige kulture. Der er og har været rigtig mange forskellige fænomener. Fænomener som flertallet enten har taget til sig, eller ikke har. Nogle af de modefænomener, som vi har brugt i rigtig mange år kommer fra fængslet. De er startet i de hårde miljøer af tidligere forbrydere, eller folk der gerne vil ligne nogle. Men med årene er det blevet så populært, at det brede borgerskab har taget det til sig.

Hængerøv i bukserne

Mange unge mænd lader bukserne hænge lidt. Det ser sejt ud og faktisk bliver mange bukser i dag lavet til formålet.
Tendensen kommer fra fængslet. Indsatte må ikke bære bælter, fordi de kan bruge dem til at gøre skade på andre og sig selv. Det medfører at rigtig mange går rundt med, en klassisk hængerøv som vi kender den idag. Dette er ikke en ny tendens, men den er blevet brugt i mange år og bliver det stadig idag.

Sko uden snørebånd

Af samme grund som at indsatte ikke har bælter på, må de heller ikke have snørebånd i skoene.
Det er blevet skabt tilbage i tiden, lige som hængerøven, som også blev til en modetendens. I dag ser vi et hav af sko uden snørebånd, og det er der nok ikke mange, der tænker over, at de fleste af disse sko er efterkommere af fængsels sko. Men det er de.

Tatoveringer

Til at starte med var tatoveringer, som vi kender dem idag kun for sømænd og kriminelle i danskernes øjne. Tatoveringer har været til i omkring 5000 år. De blev lavet på andre måder og blev brugt til fx at markere, hvilken stamme eller gruppe man var fra.

Da det primært var sømænd som fik lavet tatoveringer i Danmark, blev Nyhavn stedet for disse aktiviteter. Tatovører åbnede deres butikker i slutningen af 1800 tallet. Der var ikke nok kunder til, at de kunne leve af deres arbejde, derfor lavede de aftaler med andre erhvervsdrivende på Nyhavn. Det var primært bordeller, værtshuse og tobaksælgere. Det var ikke de bedste fyre, som kom disse steder, og derfor blev tatoveringer også i tiden efter, noget man oftere så i fængslerne. Nogle indsatte var i grupperinger, enten i eller udenfor fængslet. De kriminelle tatoverede hinanden med hjemmelavede maskiner eller andre alternativer, som en markering på, hvor man hørte til.

På den måde var de fængslede med til at udbrede tatoverings trenden i Danmark.

Stumpebukser

Stumpebuksen stammer ikke fra fængslet, men her får I blot en sjov anekdote.
I midten af 1800 tallet gik man ikke med stumpebukser, efter man var blevet konfirmeret. Med mindre man var endt i fængslet. Så stumpebuksen var et kendetegn, ligesom de mere velkendte stribede eller orange dragter. Så hvis der blev set en mand i stumpebukser uden for fængslets mure, så var det med sikkerhed en straffefange på flugt.

Vil du vide mere om, hvor moden kommer fra? Så kan du her læse om undertøjets forskellige tendenser.

Skrevet af Anna-Sofie Dall Johansen d. 01-04-2020 i Tøj & mode