Hvad er bæredygtig tankegang når det gælder tøj?

Bæredygtig som forbruger tøjskab mode garderobe grønt tøj

Bæredygtighed er en meget vigtig ting i modeverdenen. Det bliver vigtigere og vigtigere for designere og brands, ikke mindst fordi forbrugere er begyndt at sætte krav, og spørgsmålstegn til det. Derfor har man som forbruger idag fået flere bæredygtige valgmuligheder end førhen.
Det at hele et brands værdikæde er bæredygtig, er at foretrække for mange. Dog findes der endnu ikke så mange af disse, men flere og flere arbejder på det. Man kan som forbruger imens man venter, selv gøre en forskel.
Det betyder ikke nødvendigvis, at genbrugstøj eller stilstand i shoppingen er løsningen. Det betyder bare, at en inkorporeret tankegang ift bæredygtig shopping skal til-læres, ligeledes skal glæden for det tøj man køber og har.

Køb velovervejet

Gør dig nogle overvejelser når du køber tøj.

  • Er det et item du har drømt om længe
  • Passer det til noget du har derhjemme og til din stil generelt
  • Sidder det som det skal
  • Er du villig til at betale en skrædder for at tilpasse det og får du det gjort
  • Har du brug for det og har du noget i skabet, som det minder meget om
  • Vil du bruge og elske det de næste mange år

Er genbrug den mest bæredygtige løsning?

Det er bæredygtigt at købe genbrugstøj, HVIS man har de overstående ting i tankerne.
Man kan lige så vel som ny-produceret tøj, shoppe genbrugstøj med hoved under armen. Køber man tøj i stride strømme, fordi det lige er en god farve, et specielt mærke eller bare ekstremt billigt, så giver det ikke den store mening.

Køber man derimod tøj, man ville have givet fuld pris for i første omgang, og tøj man ved, man får brugt, så giver det god mening.

Køb Basic, med items der spiller en hovedrolle i outfittet

Hvem ønsker sig ikke et klædeskab, udelukkende fyldt med ynglingstøj?
En måde til at få dette på, er at finde ud af hvad man helt personligt er mest til:

  • Hvilke farver
  • Hvilke fits (kort, langt, stramt, løst, asymmetrisk..)
  • Hvilke materialer
  • Hvilke mærker
  • Print eller ej – hvis ja, hvilke print?
  • Nedringet eller ej

Det er blot nogle af de overvejelser, som er vigtige. Når indskrænkningen er udført, er de bedste og mest personlige items fundet. Måske er det totalt kedeligt – hvide og army grønne t-shirts, stramme cowboybukser, strikkede trøjer i uld eller noget lignende. Måske er det fuldstændig vildt og overvældende, med glimmer, pangfarver, strutskørter osv. I hvertfald har man nu fundet sit basic udgangspunkt.

Opgaven er nu, at få alt det som ikke bliver brugt ud af garderoben. Det betyder ikke, at det hele skal videre i systemet, nogle ting er værd at gemme. Mode og personlig stil ændre sig hele livet, derfor bliver det nok brugbart igen, hvis det er noget der førhen har været højt elsket.

Mangler du inspiration til din basisgarderobe, kan du læse mere om det her

Del nu tøjet op – i basic og hovedroller.

Basic er lidt mere almindelige items uden nogle vilde farver, former eller mønstre
Hovedroller er de items som giver et outfit kant, gør det sjovt, festligt og vigtigst af alt, personligt.

Når de er delt op, er det en idé at prøve at sætte nogle gode outfits sammen. For eksempel en basic top og bund og en pink blazer (hovedrolle), som giver det kant.
Det vigtigste er bare, at nå frem til den personlige stil. Både når det gælder basic, og de lidt vildere items. Så er der noget at gå efter, når der skal shoppes og fejlkøbene kan undgås.
Dermed ikke sagt, at det ikke er okay at eksperimentere en gang i mellem. Men det er bare træls, at blive ved med at købe gulvlange kjoler, når de ikke kommer på. Så se det i øjnene og find ud af, hvad der faktisk kommer på og føles godt.

Elsk dit tøj

Går man bare lidt op i bæredygtig mode, er “tøjglæde” et ord man har hørt en gang eller to på det sidste.
Tøjglæde betyder, at man skal elske det tøj, der kommer med hjem fra butikken, med posten fra webshoppen, eller allerede hænger i skabet.

Lige nu er det, det mest bæredygtige en forbruger kan gøre. For køber man tøj, som man virkelig elsker, bruger og passer på, får det et langt og lykkeligt liv. Det er selvfølgelig ikke ligemeget, hvordan tøjet så er produceret, transporteret etc. – men jo flere års levetid det har, jo mindre miljøskadelig bliver den førlæggende proces. Det vil sige, at tøj som er produceret bæredygtigt, men kun bliver brugt i et halvt år, kan gøre samme skade som miljøet, som tøjet der ikke er bæredygtigt fremstillet, men bliver brugt i ti år.

Når det er sagt, så skader det selvfølgelig ikke nogle, at man omstiller sin tankegang til, generelt at se efter miljøanmærkninger i det tøj der købes. Ligeledes kan der også søges på, hvilke tanker flere brands gør sig, i forhold til bæredygtighed, hvis man dykker lidt ned i det.

Skrevet af Anna-Sofie Dall Johansen d. 11-09-2020 i Bæredygtighed, Tøj & mode