Hersker jeg over mit “eget” liv?

Skal jeg vælge mine forældre eller mine venner

Endnu engang smækker du døren til dit værelse. Du er vred, frustreret, ked af det og synes egentlig bare det hele er utrolig uretfærdigt! Du smider dig på sengen og kigger bare stift ind i væggen. Dumme forældre, hvorfor kan de dog ikke bare forstå, at du er gammel nok til at bestemme selv? Alle andre fra klassen må jo gøre lige, hvad de vil!

Jo ældre vi bliver, desto flere individuelle planer har vi. For mange betyder det også, at som teenager bliver man trukket længere og længere væk fra familien, for at tilbringe sin tid med vennerne. Men hvorfor kan forældre ikke bare forstå, at unge godt selv kan bestemme? Det virker for mange teenagere, som om deres forældre ikke er interesseret i at lytte til dem. Det er som om forældre lever i én bestemt rutine, hvor alle planer skal køre efter deres hoved. Børnene skal bare indordne sig.

Det er utrolig frustrerende for unge ikke at føle sig lyttet til, og egentlig bare føle sig overset og glemt. Når der så endelig bliver givet tilladeelse til at bevæge sig udenfor hjemmet, vil mor og far gerne have ALLE detaljer om. “Hvor du er, hvad du skal, og hvem du skal være sammen med.”

Vores forældre opfører sig som om, de er en del af venneflokken. De blander sig i alt lige fra vores kærlighedsliv, til hvad vi laver sammen med vores venner, til hvad vi foretager os efter skole, til hvem vi sover hos efter festen. Det er jo fint, de interesserer sig, men det er bare ikke alt, der bør fortælles. Nogle ting holdes i den reelle vennegruppe, men unge bør også forstå, at de gør det af kærlighed og ikke for at snage.

Samtidig skal vores forældre acceptere, at vi bliver ældre. Der er ikke længere det samme behov for at dele alt med vores forældre, som det var før i tiden. Men hvor går grænsen? Hvad skal forældrene bestemme, og hvad er vores eget valg?

Måske, det egentlig ikke handler om, at den ene eller den anden part skal bestemme. Men at der bør tages en dialog om fælles valg. Hvor der bliver lyttet til hinanden, og der bliver indordnet efter hinandens behov. Som ung kan der være 100 forskellige problemstillinger, men nogen der især fylder hos mange unge, er fester, venner fremfor familie og følelsen af at skulle præstere overfor venner og familie.

Mange unge føler, at lige meget hvem og hvad de prioriterer, er deres prioritering forkert. Hvis de vælger at være sammen med venner i stedet for at tage til en familiefest. Så er familien lige pludselig ikke vægtet højest. Drikker de lidt for meget til en fest, skal de have dårlig samvittighed, fordi der blev kastet op hele vejen hjem i bilen. Så ligemeget hvor meget der bliver givet af os selv overfor de mennesker, vi omgås, så bliver det alligevel aldrig gjort godt nok. Sådan skal det jo ikke være!

Vi bør kunne fejle og lære af vores fejl, men uden at føle os forkerte. Det er derfor ungdommen er til. Der bør frit kunne prioriteres jo ældre, man bliver. Samtidig skal der også arbejdes på, at lytte til vores forældres råd – de er jo trods alt lidt ældre og har lidt mere med i bagagen. Når det så er sagt, bør vores forældre også lytte, forstå og have tillid til os, ikke mindst; lade os fejle og satse.

Vi bliver kun dummere af at blive pakket ind i bobleplast, men der kan heller ikke handles med lukkede øjne.

Skrevet af Julie Hölck Østergaard d. 01-11-2019 i Personlige indlæg, Tweens og teens