Forskellen på skinny jeans og slim fit jeans

skinnyvsslimfit

Under en bagende sommersol kan et par tætsiddende jeans, der klistrer sig til huden, give svedperler på panden. Men når sommersolen sænker sig, luften bliver køligere og dagen bliver til aften, trækker vi atter i de kropsnære benklæder. Skinny jeans og slim fit jeans er populære bukser hele året rundt. Men om buksernes pasform eller “fit” er skinny eller slim, kan være svært at se med det blotte øje. For faktisk ér der forskel på de to styles. Læs med her og bliv klogere på forskellen mellem de to jeans-pasforme.

Jeans er populære, fordi de både er behagelige og praktiske, men også stilfulde. Men før man vælger mellem et par skinny jeans og et par slim fit jeans, er der nogle forskelle i forhold til netop komfort, praktik og stil, som man kan skrive sig bag øret.

Skinny jeans og slim fit jeans ligner hinanden meget i forhold til design, pasform og stil. Og det er også derfor, at mange har svært ved at skelne mellem dem. Men når man først har trukket i bukserne, træder forskellen virkelig frem.

Skinny jeans

Fra talje til ankel omslynger skinny jeans benene, og pasformen bliver ofte omtalt som ”cigaret” eller ”afløbsrør”. Skinny jeans sidder som klistret til huden, og er af nogen endda blevet beskrevet som et ekstra hudlag. De fleste har nok også bøvlet med at få bukserne af. Især om anklerne kan bukserne drille. Skinny jeans fremhæver kroppens former. Derfor er denne jeans-pasform også mere populær hos pigerne end hos drengene. Bevægelsesfriheden i skinny jeans er begrænset, hvis ikke der er stræk i stoffet, de er syet af. For at gøre skinny jeans til en mere behagelig oplevelse at gå med, laves der mange skinny jeans i strækbare materialer. Skinny jeans er et rigtig godt valg ved formelle begivenheder, da de giver et sofistikeret look.

Slim fit jeans

Snittet på slim fit jeans er smalt. De fremhæver kroppens former, men klistrer ikke til kroppen, på den samme måde som skinny jeans. Den største forskel på skinny jeans og slim fit jeans ses på buksebenene. Buksebenene er typisk helt lige på slim fit jeans, og de sidder løsere på lår og knæ. Slim fit jeans tilpasser sig kroppens former, men de er behagelige og luftige at bevæge sig i. På grund af deres løsere pasform, fungerer slim fit jeans godt et mere afslappet look end skinny jeans.

Jeans er perfekte til de sensommeraftener vi går i møde. Og står valget mellem et par skinny jeans eller et par slim fit jeans, kan man forholde sig til nogle af de nævnte forskelle. Ellers ligner de to styles hinanden meget, og det er et spørgsmål om smag og behag, om man vælger det ene eller det andet. Se vores udvalg af slim fit bukser til drenge her og skinny og slim fit bukser til piger her.

Kan du også forskellen på mom jeans og boyfriend jeans? Ellers kan du blive meget klogere her.
Er du mere til boot cut og flared jeans’ historie og deres typiske forskelle. Kan du læse mere her.

Skrevet af umame d. 05-08-2019 i Tøj & mode