Angstens vilkårlighed
Angstlidelser
Mennesket er programmeret med et neurobiologisk perspektiv til at være bange for, hvad der som udgangspunkt føles faretruende. Bange har mere end én betydning afhængigt af sammenhæng, men ordet bange er koblet tæt sammen med synonymer som frygt, ængstelighed og angst. Bange og frygt knytter sig op ad hinanden, fordi et menneske, som oftest er bange for eller har en frygt for et objekt i modsætning til angst. Angst er en ubehagelig vedvarende negativ følelse, som opstår i melankolske tankemønstre. Angst er svært at definere eller forklare, men optræder i forbindelse med visse sindslidelser.
Der findes et bredt spektrum af former for angst, og der skelnes mellem seks overordnet typer. Den generaliseret angst berører vedvarende bekymringer og katastrofaltanker. Ængsteligheden medfører en overbevisning om, at der vil ske noget frygteligt. Herunder befinder sig OCD eller tvangsneuroser, som er en fiksering på impulser og tanker. OCD er kendt for ritualer såsom at tælle genstande eller eksempelvis at trykke et hvis antal gange på en stikkontakt. Det betyder således at de mennesker, som er diagnosticeret, har en konstant frygt for, at der vil ske noget slemt, hvis ikke ritualet bliver udført. Ved katastrofaltænkning inkluderer separationsangst, som er en frygt for at blive adskilt fra de tryghedspersoner som mennesket tilknytter sig til.
En af de mest almindelige former for angst er frygt for bedømmelse eller evaluering af andre. Denne type er kendetegnet som socialfobi, og her opleves en varieret anspændthed i andres selvskab. Derudover eksisterer der specifikke fobier såsom araknofobi, klaustrofobi og xenofobi. Der opleves en intens angst i forbindelse med bestemte genstande eller situationer. Agorafobi er en type for sig, og opleves som angst for at færdes alene uden for hjemmet. Denne type angst beror på, at det pågældende individ mister kontrollen. Frygt for tab af kontrol er en stor del af angstlidelsen. Hvis et individ lider af agorafobi, vil individet som regel undgå steder som kan udløse angsten.
Katalysatoren der udløser angsten kan tilvejebringe panikangst, som er selve anfaldet. Panikangst er forbundet med fysiske symptomer som omfatter oplevelsen af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken, smerter i brystet, svimmelhed og kvalme.
Hjernen
De forskellige typer af angstlidelser kan inddeles efter typen af frygt, men hvad sker der egentligt i hjernen, når angesten rammer? Hvor stammer disse angstlidelser fra? Teorier henviser til, at angst kan være nedarvet. Hvis ens forældre led af angst, har man selv anlæg for at få angst. Angst har noget med balancen af stoffer i hjernen. En teori mener, at folk med angst mangler serotonin. Serotonin påvirker alle dele af kroppen, og stoffet er en stabilisator, der hjælper med at opretholde balancen i hjerne i forbindelse med følelsesmæssige tilstande. Et lavt serotonin-niveau kan føre til negative eller bekymrede følelser, som også menes at kunne udløse depression.
Zebraen på savannen
Zebraen er i færd med at drikke vand af søen på savannen, men pludselig hører zebraen en hvislende lyd i det fjerne. En løve står på lur bag et buskads, og heldigvis er zebraen programmeret til at opfatte det kommende faremoment. Det skyldes, at den del af hjernes følelsescenter kaldet amygdala udsender et faresignal. Amygdala er en del af hjernens alarmcentral, og er det område i hjernen, der håndterer frygt og forsvarsmekanismer. Amygdala fungerer også som en følelsesmæssig hukommelsesbank, hvor tidligere frygthændelser lagres og reageres på. Derved er amygdala involveret i udviklingen af frygt og angst. Zebraens identificerer rovdyret som en trussel, i sammenspil med amygdala sendes adrenalin ud i kroppen.
Adrenalin er et hormon, som bliver produceret i stressfyldte situationer og ved fysisk anstrengelse. I den pågældende situation vil zebraen skulle yde over evne, og adrenalinen gør, at zebraen er klar til kamp eller flugt. I overført betydning er adrenalinen kroppens kamphormon, som derved påvirker de forskellige organer. Zebraens puls stiger, og angsten er en naturlig reaktion på den oplevet fare. Angsten sikrer, at Zebraen reagerer hurtigt og instinktivt.
Adrenalinen er et livsnødvendigt redskab for zebraens overlevelse, da adrenalinen forbereder kroppen på enten at kæmpe eller flygte. Kroppens aktivitet er tilpasset situationen, og angst er dannet som en nødvendig følelse i alle levende eksistenser. Zebraens hjerne sammenlignet med menneskehjernen er konstrueret på samme måde, hvilket betyder, at når vi har en bekymring eller frygt, reagerer menneskehjernen ligeledes som zebrahjernen. Trusler i hverdagssituationer kan udløse en kædereaktion af adrenalin, hvorpå angsten kan ophobe sig, indtil en krise udløser angsten.
Søren Kierkegaard
Angst er et diagnostisk fænomen, og er en sygdom mennesket skal kureres for. Den berømte danske filosof Søren Kierkegaard opfatter angst, som en helt naturlig del af den menneskelige eksistens. Den danske filosof analyserede angstens betydning, i et af sine mest læste filosofiske værker, der udkom den 17. juni 1844. I bogen ”begrebet angst” skildrede Kierkegaard, at friheden er angstens medicin og gift. Kierkegaard beskriver, hvordan angsten er knyttet tæt sammen med friheden, og at angsten tvinger individet til at forholde sig til frihedens mulighed.
Kierkegaard anså mennesket for at være frit i den forstand, at mennesket er fri til at forme sin eksistens, og måden at være på. I livsprocessen som menneske, er det uundgåeligt, at man ikke vil opleve at fejle, og for at komme fri af angstens greb er det en nødvendighed indfinde selvet med tilgivelse. Tilgivelse er det, der sætter mennesket fri af den angst, der kommer efter oplevelsen af at have fejlet. Kierkegaard betonede nemlig friheden i forbindelse med angsten. Ifølge Kierkegaard er angsten et grundvilkår i eksistensen, der hænger sammen med, at vi opdager friheden og livets mange muligheder. Kierkegaard dialogiserede angsten, som den fornemmelse man får, når friheden viser sig. Han beskriver i sin bog, at angsten kommer til udtryk forskelligt gennem livet.
Der hvor angsten er betydelig, er dér, hvor man befinder sig i en krise, for angsten udløses nemlig af en krise. En krise kan være en situation, hvor der sker en vending eller noget traumatiserende.
Den objektive frygt
Søren Kierkegaard skelner mellem frygt og angst. Grundlæggende mener Kierkegaard, at frygten altid har et objekt. Det betyder, at hvis objektet bliver fjernet, elimineres frygten. Angsten har ikke ét objekt, da det handler om de ukendte muligheder, der følger med at være et frit menneske. Angst opstår ikke på baggrund af noget udefra, men det kommer indefra, og Kierkegaard kobler dermed angst sammen med intet.
Neurobiologi versus filosofi
Angsten er et styringsredskab, som opstår i hjernen og er dermed en livsnødvendig følelse. Angst er baseret på sanseindtryk, og i den betragtning er angst ikke nødvendigvis en psykisk sygdom. Hvis angsten bliver en forhindring i livet, bliver den til en lidelse. Et panikanfald er en meget intens form for angst, men den form for angst er ikke universel. Angst er den mest almindelig sindslidelse, og er i kategori med sorg, kærlighed, vrede, taknemmelighed, misundelse, lykke, tungsindighed etc. Angst er en følelse, som hverken er universel eller fast, men ligesom med andre følelser hjælper mennesket til at handle på situationer.
Hjernedele i det limbiske system som hippocampus og amygdala spiller en vigtig rolle i forbindelsen mellem følelser og hukommelsen. Det limbiske system er udviklingsmæssigt en gammel del af hjernen, som i sin opbygning og form er nogenlunde ens hos mange dyrearter. Det er en forklaring på, at zebrahjernen er konstrueret på samme formular, som menneskehjernen. Amygdala påvirker andre områder af hjernen, og blandt andet frigiver den stresshormonet; adrenalin ved frygt. Deraf giver amygdala kropslige reaktioner, som er bekendt med et angstanfald. Amygdala har også betydning for de følelser, der tillægges af sanseindtryk, inden de overføres til hukommelsen. Vores følelser er tæt knyttet til vores hukommelse. De begivenheder, der har berørt vores følelser bliver lagret i vores hukommelse.
Hippocampus er meget vigtig i produktionen af oplevelser og sanseindtryk, da den opmagasinerer nyt information. De to hjernedeles funktion har en vigtighed i forbindelse med angst, da hjernen er en associeringsmaskine, der skaber forbindelser. Eksempelvis forbinder Zebraen buskadset med fare, og Zebraen vil så vidt muligt undgå at komme i kontakt med det sted, som kan udløse angsten. Zebraen associerer buskadset med løven, og hjernen vil forbinde buskadset med frygt. Zebraen overgeneraliserer det harmløse buskads til at være livstruende. I og med menneskehjernen er konstrueret på samme måde, vil det betyde, at vores hjerne vil skabe irrationelle og skræmmende associationer på tilsvarende måde som Zebraen. Det moderne menneskes udfordring er, at hjernen som udgangspunkt ikke har udviklet sig, og mennesket er ude af stand til at være bange for, det der er farligt.
En angst epidemi
Det er ikke bevist, at angst er mere udbredt end hyppigere, men tabuet omkring angst er ved at forsvinde. Angst er altid kommet til udtryk gennem forandringer. Mennesket skal tilpasse og forberede sig på forandringer, og dermed slår urhjernen til, og angsten indsmigre sig på det moderne menneske. Det er nemlig helt essentielt for vores overlevelse, at hjernen udløser den rigtige mængde angst. Forandringer skaber nye angstfaktorer, da det er helt unikt for mennesker at opfinde årsager til at blive ængste.
Hele pointen er, at mennesket skaber situationer, der udløser frygten, indtil man lærer, at man faktisk kan styre disse tanker og associationer. Deraf kan man begynde at nedbryde de associationer, angsten har skabt. I denne sammenhæng mente Kierkegaard, at man skulle lære at affinde sig med angsten, og lære at leve med den. Den frie tanke skaber frie muligheder for os frie mennesker. Forfatteren mente altså i sin filosofi, at angst er en naturlig del af livet. Desuden mente Kierkegaard, at man ikke skal kurere disse angstlidelser, men det handler om oplevelsen af angsten. Ifølge Kierkegaard er den eksistentielle angst og den biologiske angst et livsvilkår, som udspringer af vores moderne hverdag, langt fra det som hjernen som udgangspunkt blev skabt til at fungere til.